Bartenderforum » Bag baren » Bartenderudstyr

bottle pilot ? holdbarhed på spiritus

(5 posts)
  • Started 2 years ago by panteren
  • Latest reply from Nicklas A
  1. panteren
    Member
    Posted 2 years ago #

    Hej

    Overvejer at købe et par bottle pilot på 2 cl
    Kan de godt bare sidde på en flaske i et par måneder. Uden
    spiritus'en bliver for gammel. ?
    Eller er jeg nødt til at skrue låget på.
    Og så sætte bottle pilot på når jeg skal bruge den ?

    Mvh Simon

  2. michael
    Chefen
    Posted 2 years ago #

    Hej Simon,

    som sådan kan du godt lade en bottle pilot sidde på flasken i flere måneder, da alkoholprocenten i mange tilfælde vil konservere spiritusen.

    Jeg vil dog fraråde det, af flere årsager:

    1. Det er ikke specielt lækkert. Når du bruger den, vil der sidde rester tilbage i enheden, og rester, ja de tiltrækker fluer, bakterier og skidt
    2. Spiritusen "iltes". Ligesom med vin, så er det ikke tilrådeligt at lade en flaske spiritus stå åben, da den derved iltes. Ilten sætter en masse kemiske processer i gang, der (alt efter type og alkoholprocent) kan ødelægge - eller ligefrem fordærve - spiritusen.
    3. Alkoholen kan fordampe. Alkohol er et ret flygtigt produkt, og hvis en flaske står længe nok uden låg på, så fordamper den stille og roligt - og så er den ikke meget ved den (og når alkoholen er væk, så fremmes nedbrydelsen af de resterende elementer i spiritussen, læs (2)).
    4. Især bør du ikke lade den sidde på spirituser baseret på mejeriprodukter: mælk, fløde, æg.

    Hvis det er hjemme i privaten, du vil bruge dem, så mener jeg klart, at du skal tage dem af efter brug, rengøre dem grundigt, og gemme dem i skuffen/barskabet indtil næste gang du skal bruge dem.
    Hvis det er i et professionelt barmiljø, så bør de rengøres minimum en gang om ugen, gerne som en del af den faste rengøringsrutine (fx hver manddag eller lignende).

    Håber det besvarer dit spørgsmål, ellers må du endelig spørge igen :-)

    /michael

  3. panteren
    Member
    Posted 2 years ago #

    Okay

    Det er til privat brug.
    Men hvordan regør man egentligt sådan nogle.
    Kan man smide den i opvaskemaskinen?

  4. michael
    Chefen
    Posted 2 years ago #

    Jeg tror det kommer helt an på fabrikatet - de fleste af ordentlig kvalitet kan maskinopvaskes, men jeg vil ikke love, at alle kan.

    Du kommer langt med at skylle den grundigt i vand, og så brug en mild sulfoopløsning (så sæberester ikke påvirker smagen næste gang du bruger den) sammen med en flaskerenser:
    http://images.google.dk/images?q=flaskerenser

    Personligt foretrækker jeg dog en helt almindelig skænkeprop (http://bar-shoppen.dk/index.php?cPath=2_3) sammen med en jigger af en art (http://images.google.dk/images?q=jigger). De er nemmere at rengøre og dosere... men det er jo en smagssag :-)

    Så er du godt kørende.

  5. Nicklas A
    Member
    Posted 1 year ago #

    Bottle Pilots er vel ok hvis du holder en privatfest så dine venner kan stå og dosere den korrekte mængde i glassene - men ellers virker det lidt tamt og bodega agtigt.
    De bliver ret vamle når de har stået længere tid..

    Jeg ville sige at du skal køre fleeflow skænkpropper hvis du kan - der er flere videoer på nettet over hvordan du skænker korrekt.
    disse er også nemmest at gøre rent :)


RSS feed for this topic

Reply

You must log in to post.